Sådan får du et hyggeligere badeværelse

By:

Badeværelset er et rum, der kan være ret vanskeligt at indrette. De blanke og hvide flader kommer hurtigt til at få et klinisk udtryk, og der er sjældent plads til ret meget andet end håndvask, wc, brusebad, badekar og så videre, som allerede har en fast plads på badeværelset. Dette er en skam, da badeværelset er et rum, hvor vi bruger megen privat tid og desuden også har både morgen- og aftenrutine. Derfor har jeg her samlet et par gode råd til, hvordan du kan gøre dit badeværelse lidt hyggeligere, uden at du skal til at gå i gang med det helt store renoveringsprojekt.

 

Farver

Først og fremmest kan du udjævne det kliniske udtryk ved at skabe lidt balance i badeværelsets farver. Hvide fliser, hvidt wc, hvid håndvask og måske endda hvide skabe bliver hurtigt for meget. Heldigvis er hvid en sart farve, så du kan hurtigt kompensere for det ved at krydre badeværelset med lidt farvede detaljer. Den oplagte ide er at købe nogle farverige håndklæder. Jeg er selv ret vildt med nogle farverige nogle af slagsen fra Missoni. Missonis farverige, men luksuriøse håndklæder, der kan gøre sig på ethvert badeværelse. Du kan købe dem hos Tapeteksperten.dk til en pris, der er yderst favorabel.

 

Planter og lys

Når du har styr på farverne kan du tilføje badeværelset lidt liv – bogstaveligt talt. Det kliniske udtryk kureres bedst ved at inddrage noget naturligt pynt såsom stearinlys og stueplanter. Stearinlys og andre former for levende lys kan gøre badeværelset lidt mere indbydende om aftenen, mens planternes både pynter rent æstetisk med sine grønne farver og liver lidt op. Dog er det en god ide at købe nogle lidt hårdføre planter, som kan modstå badeværelsets fugtige klima. Nu er du klar til at gøre badeværelset lidt mere indbydende.